Oekologi

Et byøkologisk forsøgs- og demonstrationsprojekt i Hestestalds-karreen på Vesterbro

Denne side beskriver et udvalg af de forsøgs- og demonstrationsprojekter, der er gennemført i Hestestalds-karreen i løbet af de sidste 10 år. I efteråret 2006 indsamledes erfaringerne fra alle projekterne i en evalueringsrapport der efterfølgende analyseres. I foråret 2007 udgives rapporten med resultater fra målingerne samt anbefalinger til fremtidige aktiviteter og projekter indenfor byøkologi.

Vidste du at den karré, du bor i, er noget helt særligt?

I Hestestalds-karreen blev der ved hjælp af støtte fra de offentlige byfornyelsesmidler i løbet af de første 10 år gennemført flere forsøgs- og demonstrationsprojekter under overskriften: Synlig ressourcebalance.

I dag (2006) udleder Danmark 53 mio. tons CO2 årligt, hvoraf boligerne tegner sig for 27%. For at Danmark kan opfylde Kyoto-aftalen, der siger, at udledningen skal reduceres til maksimalt at udgøre 42 mio. tons i 2010, er det målet at begrænse boligernes udledning af CO2 med i alt 4% om året.

Målet har været at øge din bevidsthed om, hvad du bruger af varme, el, vand og gas, og hvad du producerer af affald. En større bevidsthed kan betyde, at du ændrer vaner og dermed på sigt belaster miljøet mindre.

Du får varme og varmt vand fra en lokalt drevet fælles varmecentral, og vandet, du skyller ud i toilettet, eller som du bruger i fællesvaskeriet, er regnvand fra tagene, der er opsamlet i et regnvandsanlæg med store beholdere under haveanlæggene i gården (gælder dog ikke alle ejendomme). Belysning i gården, pumper, fællesvaskeri m.m. får bl.a. strøm fra solcelleanlæg.

Hovedparten af karreens ejendomme, i alt 11 ud af 16, er tilsluttet den fælles varmecentral. Ved en professionel elektronisk overvågning og drift sikrer karreens gårdlaug og varmelaug en optimal udnyttelse af ressourcerne.

Karreens fælles varmecentral, regnvands-anlæggets trykforøger og den elektroniske overvågning findes i kælderen i Gasværksvej 16.

Det var oprindeligt tanken at løbende sammenligninger af ejendommenes forbrug pr. beboer og pr. m² skulle opgøres så både dit forbrug og hele din ejendoms forbrug i forhold til naboens og gennemsnitsforbrugerens forbrug blev synligt.

(* Da SBI (Statens byggeforsknings Institut) - trods utallige rykkere - undlod/opgav at lave det "grønne regnskab", døde denne del af forsøgene).

Projektets opstart og forløb

Allerede først i 1990 erne, da planlægningen af byfornyelsen på Indre Vesterbro startede, var beboere og ejere i Hestestalds-karreen godt i gang med at organisere sig og forberede sig på byfornyelsesdebatten. Efter 1½ års karré-planlægning traf Borgerrepræsentationen i maj 1996 beslutning om byfornyelsen i Hestestalds-karreen. Karreens gode organisering skabte interesse og grobund for særlige initiativer, og med byfornyelsesselskabets og kommunens opbakning fik karrérådet penge til økologiske eksperimenter fra det daværende By- og Boligministerium. Parallelt med den almindelige byfornyelse var karrérådet via sin gård- og økologigruppe tæt involveret i økologiprojektets projektering, mens byfornyelsesselskabet gik forrest, da projektet skulle realiseres.

Også EU var interesseret, og projektet blev ét af RESTART-projektets otte europæiske økologiprojekter med støtte. Du kan læse mere lidt om de otte projekter på denne side (engelsk). (* Den oprindelig webside eksisterer ikke mere).

Gennemførelsen af gårdanlægget har beklageligvis haft et meget langt forløb med mange vanskeligheder blandt andet koordineringen af arbejderne i forhold til byfornyelsesarbejderne på ejendommene.

Energi-akserne

I Hestestalds-karreen er energi- og vandforsyningen ikke placeret helt anonymt under jorden. Her ligger diverse kabler og rør i teknikkanaler i de såkaldte energi-akser, som over jorden danner synlige mure i gården. Murene fungerer også som overdækninger for cykleparkering og affaldscontainere, og under jorden er der placeret teknikkanaler, hvor rør og kabler føres frem til de enkelte ejendomme. Styringen af målere og de elektroniske låse i karreens fællesporte sker gennem teknikkanalerne, og gårdlauget har planer om også at benytte kanalerne til et IT-system, der dækker hele karreen (* dette blev opgivet da tiden løb fra det).

Solcelleanlæggene

Ligesom energi-akserne er de fleste af karreens solcelleanlæg placeret synligt på tage og facader for at minde dig om, at strøm også kan produceres på en miljørigtig måde.

Det mest markante solcelleanlæg findes på sydfacaden af Gasværksvej 16 og på trappe- og elevatortårnet, som fører op til karreens kommende fælles tagterrasse og beboerlokaler. Anlægget leverer el til gårdens belysning, styringsanlæg og pumper. Øverst på trappetårnet er der en lysavis, hvor du på sigt vil kunne følge med i karreens el-produktion og forbrug.

(* Lysavisen benyttes ikke længere da det skiftende lys generer beboerne lige overfor).
(* De viste solceller på elevatortårn og facaden leverer "kun" ca. 4500 kW pr år.)

Regnvandsanlægget

Af karreens 11 ejendomme er foreløbig 8 blevet forberedt for tilslutning til regnvandsanlægget under byfornyelsen - men heraf har kun 5 tilsluttet sig endeligt.

Hvis du synes, det er en god idé at bruge regnvand til tøjvask og toiletskyl, kan du foreslå ejeren/bestyrelsen i din ejendom at få udført de nødvendige VVS-arbejder, så I kan blive tilsluttet og få glæde af det fælles regnvandsanlæg - og på den måde opnå vandbesparelser og reducerede udgifter i hverdagen. Anlægget blev i øvrigt forberedt til, at et eventuelt nybyggeri i Eskildsgade kunne tilsluttes.

Under karreens haveanlæg ligger i alt otte beholdere a' 10.000 liter til regnvand. Et rørsystem fører regnvandet frem til fællesvaskeriet og til beboernes toiletter.

(* Da regnvandsmængden langt fra dækker det nuværende behov - er der ingen idé i at koble flere ejendomme på).

Læs mere om regnvandsanlægget her.

Andre byøkologiske initiativer

I sammenhæng med byfornyelsen og under projektet Synlig ressourcebalance er der udover de større projekter også gennemført en række mindre initiativer i byøkologisk retning. Der er gjort noget ekstra for at skabe gode betingelser for frodighed, og på mange bygninger er opsat espalier for slyng- og kravleplanter.

Havearealerne er desuden forsynet med et nedsivnings og vandingsanlæg for overfladeregnvand, og arealerne kan supplerende vandes med vand fra regnvandsanlægget.

Genbrug af sten og tegl og varme

Både de sten energiakserne er bygget af, og belægningerne er udført af genbrugssten, der ligesom grusbelægningerne er udført med tilslag af knuste teglsten fra nedrevne bygninger, så der spares på råstofferne.

En række ejendomme har installeret særlige ventilationsanlæg, der opsamler og genanvender varmen fra den udgående luft. En enkelt ejendom har anvendt støtten til at bevare og istandsætte eksisterende vinduer for at spare på byggematerialer.

Måling, styring og information

I varmecentralen i kælderen på Gasværksvej 16 findes karreens ressourcestyring, det såkaldte CTS-anlæg. Her aflæses *månedligt, hvor meget de enkelte ejendomme forbruger af varme, varmt vand og regnvand, ligesom de enkelte solcelleanlægs el-produktion også kan aflæses. Oplysninger om ejendommenes forbrug af el, koldt vand og gas skal derimod hentes via fjernaflæsning hos leverandørerne.

(* Eftersom der ikke længere laves "grønt regnskab" - aflæses ejendommenes forbrug ikke længere månedligt).

(* I forbindelse med skybruddet i 2011 blev CTS anlægget ødelagt og derfor udskiftet. Det nye CTS anlæg er tilsluttet internettet for fjernkontrol og overvågning.

Formidling af resultater

Efter anlæggene alle er etableret og i drift bortset fra beboerlokalerne blev der i 2006 gennemført en række målinger og interviews. Undersøgelsen blev gennemført med fuld anonymitet for den enkelte beboer. Alle resultaterne behandles og vurderes, og der udarbejdes grønne regnskaber til brug for den videre drift og for evalueringer, så erfaringerne kan gives videre til inspiration for andre.

De *grønne regnskaber lægges på karreens hjemmeside, www.hestestalden.net, ligesom de sættes op i alle opgange og formidles i forkortet udgave på karreens lysavis, så både du og forbipasserende på Istedgade kan se din ejendoms forbrug og sammenligne det med karreens øvrige ejendomme og de almindelige gennemsnitsforbrug. Når årets målinger er gennemført, er det hensigten, at de grønne regnskaber fortsat skal udarbejdes og offentliggøres af karreens varmelaug og gårdlaug. Afslutningsvis vil de to evalueringsrapporter blive offentliggjort i løbet af 2007.

(* De grønne regnskaber laves ikke mere. Det sidst tilgængelige (2006) kan ses her)

Beboere i en følgegruppe

I løbet af 2006/2007 vil der blive afholdt 3 følgegruppemøder om projektrapporterne. Det første møde er afholdt midt i august 2006. Hvis du har kommentarer og forslag, som følgegruppen kan bringe videre og anvende i arbejdet med rapporterne, er du velkommen til at kontakte *Gårdlauget eller byfornyelsesselskabets kontaktperson.

(* Der er ikke længere nogen at kontakte vedrørende projektet)

* Kommentarer og korrektioner samt enkelte tilpasninger/rettelser herudover er foretaget af
webmaster / Allan Nelsson i februar 2016.