Ordensregler

Ordensreglement for Hestestaldskarréens gårdanlæg

Hunde og katte skal føres i snor og må ikke luftes eller opholde sig i gårdanlægget.

2. Fodring af fugle, hunde og katte ved nedkastning af brød m.v. fra vinduerne er ikke tilladt. Fodring af fugle kan ske på de af Gårdlauget udviste foderpladser.

Cykel- og knallertkørsel er ikke tilladt. Børnecykling er undtaget.

Henstilling af cykler, knallerter, barnevogne m.v. skal ske på de dertil indrettede/anviste steder.

Al færdsel i de beplantede områder (dog undtaget græsområderne), afbrydning af grene og buske er ikke tilladt.

Boldspil (fodbold, håndbold, hockey el. lign.) er kun tilladt på de dertil indrettede steder. Undtaget er små børns leg med bolde.

Gårdanlægget må ikke bruges til opbevaring af materiel, der ikke er en del af gårdanlæggets indretning. Dette gælder for både beboere og erhvervsdrivende. Rekvisitter og materiel, der ikke hører hjemme i gårdanlægget kan gårdlauget få fjernet.

Al husholdningsaffald skal anbringes i de opstillede containere. Henkastning af affald er ikke tilladt. Fjernelse af storskrald hører under den enkelte ejendom. Beboere henvises til at benytte storskraldsrum i gården ved Gasværksvej nr. 8. Erhvervsdrivende afskaffer selv sit storskrald.

For låger fra gaden til parkerings- og opholdsareal ved Eskildsgade 19 gælder dette dog ikke i dagtimerne på hverdage.

Brug af højtalere/musikanlæg og lignende støjende underholdning må ikke være til gene for øvrige brugere.

Brug af fællesarealer inklusiv tagterrassen må ikke medføre støjgener for andre. Der skal være ro i gårdanlægget i tidsrummet kl. 22.00-07.00 på hverdage og kl. 23.00-08.00 i weekender.

Gårdanlægget er privat og personer, der ikke er bosat eller arbejder i karréens ejendomme, har ikke adgang hertil, med mindre det drejer sig om private gæster eller personer, der i øvrigt i lovligt ærinde benytter anlægget, herunder som sædvanlig adgangsvej til baghuse m.v. Kunder og gæster hos de erhvervsdrivende må ikke opholde sig i gårdanlægget.

Ved ødelæggelse eller hærværk står skadevolderen til ansvar.

Enhver ændring af gårdanlæggets design, beplantning, farvevalg m.m. skal godkendes af gårdlaugets bestyrelse.

I henhold til servitut-bestemmelserne må biler ikke parkeres i anlægget. Undtaget er en del af matr. Nr. 300, Gasværksvej 16/Eskildsgade 19.

Overtrædelse af dette ordensreglement har samme retsvirkning, uanset på hvilket matrikelnummer overtrædelsen sker, som overtrædelse af den enkelte ejendoms ordensreglement, og kan i givet fald medføre opsigelse eller ophævelse af lejemålet i overensstemmelse med lejelovens bestemmelser eller fortabelse af beboelsesretten i overensstemmelse med den enkelte andelsboligforening/ejerforenings vedtægter. Indenfor de enkelte nærområder kan der af Gårdlaugets bestyrelse dispenseres fra ovennævnte regler, såfremt det ønskes af beboerne i nærområdet. Med hensyn til punkt 1 kan der kun dispenseres for så vidt angår mulighed for luftning og ophold. Der kan ikke dispenseres fra kravet om, at hunde og katte altid skal føres i snor.

Ordensregler for Hestestaldskarréens gårdanlæg er revideret ved gårdlaugets generalforsamling d. 16. juni 2021.